Præsident Duterte erklærer undtagelsestilstand
printer
Den filippinske præsident, Rodrigo Duterte, har erklæret undtagelsestilstand i den sydlige del af landet. Det sker efter dødelige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og militante, der støtter Islamisk Stat (IS).

Meddelelsen om undtagelsestilstand kommer fra præsidentens talsmand på et pressemøde i Moskva, hvor Duterte er på officielt besøg.

Undtagelsestilstanden gælder for hele Mindanao-regionen, der udgør omkring en tredjedel af Filippinerne og er hjemsted for 20 millioner mennesker.

- Vi indfører undtagelsestilstand, fordi der foregår et oprør, siger talsmand Ernesto Abella og tilføjer, at den indtil videre gælder i 60 dage.

Meddelelsen om undtagelsestilstand kommer, efter at sikkerhedsstyrker kæmpede mod adskillige IS-støtter i byen Marawi i Mindanao-regionen tirsdag. Sammenstødene opstod, da sikkerhedsstyrker ransagede et hus, hvor de mente, at Isnilon Hapilon skjulte sig. Han er leder af den berygtede gruppe Abu Sayyaf og IS i Filippinerne.

Ifølge Filippinernes forsvarsminister, Delfin Lorenzana, blev en politibetjent og to soldater dræbt.

Ifølge talsmand Ernesto Abella vil præsident Duterte afkorte sit besøg i Moskva og vende tilbage til Filippinerne.

Læs nærmere på: DR Nyheder


Skrevetd.  24-05-2017 07:55 24/05-2017 07:55 183  Fremvisninger 183 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.