Bus styrtet i kløft i Filippinerne
printer
Dødstallet efter en busulykke i Filippinerne er onsdag blevet opjusteret til 44.

Ulykken fandt sted tirsdag, da bussen kørte af vejen og faldt 24 meter ned i en kløft i Nueva Ejica-provinsen.

Ud over de omkomne er omkring 46 blevet kvæstet i ulykken, hvoraf flere er i kritisk tilstand, oplyser politimyndighederne i provinsen.

- Dækket eksploderede, og det resulterede i, at bussen faldt ned i kløften. Det tyder på, at bussen var overfyldt, og at dækket ikke kunne holde under det store pres, siger Antonio Yarra, der er politichef i provinsen.

Han tilføjer, at der i alt var 77 passagerer om bord på bussen, hvilket er langt flere end de første meldinger. Tirsdag oplyste myndighederne i landet, at der var 45 passagerer på bussen.

Politichefen vil ikke spekulere i, hvem der bærer ansvaret for ulykken, da sagen stadig efterforskes.

Læs nærmere på:
- Politiken
- Jyllands-Posten
- MSN Nyheder

Skrevetd.  19-04-2017 22:00 19/04-2017 22:00 182  Fremvisninger 182 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
1 #1 Admin d. 17 May 2017 16:03:13


  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.