Udenrigsministeriet har opdateret sin rejsevejledning for Filippinerne
printer
Der er en generel risiko for terrorangreb i Filippinerne, herunder mod turister og andre rejsende.

Filippinerne har de seneste år været udsat for en række terrorhandlinger, bombesprængninger og bortførelser. Rejsende opfordres på denne baggrund til at udvise forsigtighed under ophold i Filippinerne. Dette gælder særligt på steder, hvor mange vesterlændinge og lokale opholder sig, herunder ved brug af offentlige transportmidler.

Flere udlændinge er blevet bortført i de seneste år.

Der er risiko for bortførelser i det sydlige Filippinerne, herunder fra ferieresorts og dykkersteder i Sulu Havet (inklusive Palawan) samt det centrale Visayas (inklusive Cebu og Bohol). Rejsende opfordres til at udvise særlig forsigtighed.

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til det centrale, sydlige og vestlige Mindanao (Cotabato provinserne, Sultan Kudarat, Maguindanao, Sarangani, Lanao provinserne og Misamis Occidental), Zamboanga-halvøen samt Sulu-øhavet (hvilket bl.a. omfatter øerne Basilan, Jolo og Tawi-Tawi).

Ikke-nødvendige rejser til resten af Mindanao frarådes.

Den fulde rejsevejledning kan læses på: Udenrigsministeriet's hjemmeside

Skrevetd.  17-05-2017 15:31 17/05-2017 15:31 280  Fremvisninger 280 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
1 #1 Admin d. 17 May 2017 15:32:37
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.