Trump har inviteret Rodrigo Duterte til Det Hvide Hus
printer
Efter at have ført en telefonsamtale med Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, har Donald Trump inviteret sit filippinske modstykke til Washington.

Ifølge amerikanske medier betegner Det Hvide Hus de to præsidenters telefonsamtale som en »venlig samtale« om bl.a. konflikten med Nordkorea og forholdet mellem USA og Filippinerne.

Rodrigo Duterte er yderst kontroversiel, og hans metoder med hensyn til den filippinske stats krig mod narkohandel i landet har verdenspressen berettet om flere gange.

I amerikansk sammenhæng har Rodrigo Duterte gjort sig bemærket ved at kalde daværende præsident Barack Obama for en horeunge, da Barack Obama kritiserede Rodrigo Dutertes metoder i krigen mod narkokriminelle.

Donald Trump skal desuden besøge Rodrigo Duterte i Filippinerne i november i år.

Læs nærmere på: Jyllands-Posten

Skrevetd.  30-04-2017 22:00 30/04-2017 22:00 246  Fremvisninger 246 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.