Flere såret af bomber
printer
33 personer er kommet til skade efter to bombeangreb har ramt Filippinerne, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den første bombe gik af i byen Hilongos på øen Leyte onsdag aften lokal tid. Her blev 27 personer ramt. Bomben gik af mens de sårede overværede en boksekamp i forbindelse med den årlige byfest, meddeler politiet.

Derudover har politiet fundet endnu en bombe i området, der ligger 620 kilometer syd for hovedstaden Manila, oplyser byens borgmester, Albert Villahermosa.

En time efter den første eksplosion gik endnu en bombe af. Denne gang var det på en hovedvej på øen Mindanao. Her kom seks personer til skade.

Bomberne kommer i kølvandet på et bombeangreb juleaften. Her blev en kirke bombet, og 13 mennesker kom til skade.

Læs nærmere på:
- Flere såret af bomber (DR Nyheder)
- Bomb explodes at Philippines boxing match (The Telegraph)

Skrevetd.  29-12-2016 22:00 29/12-2016 22:00 441  Fremvisninger 441 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.