Filippinernes præsident åbner op for nyt USA-samarbejde efter Trump-sejr
printer
Den traditionelle alliance mellem USA og Filippinerne har Duterte testet siden han i juni overtog præsidentposten på Filippinerne. Og i de sidste par måneder har forholdet mellem Filippinerne og USA været køligt.

Obama skulle i september have mødtes med Duterte, men Dutertes sprogbrug fik den amerikanske præsident til at aflyse mødet med det filippinske overhoved, som har mødt international kritik for sin anti-kriminalitets kampagne. En politisk kamp som har kostet omkring 4.000 filippinere livet.

Tidligere på efteråret kaldte han Obama for "en horeunge", og bad ham om at "gå ad Helvede til", efter Obama havde bedt Duterte om at stoppe sin aggresive kamp mod stoffer og kriminalitet i landet.

Duterte har tilmed ytret ønske om at forstærke forbindelserne til Rusland og Kina i stedet for USA, da USA »havde tabt« magtkampen.

Efter at have brugt de første måneder af sin præsidentperiode på at skabe en kløft mellem USA og Filippinerne så forsøger den filippinske præsident, Rodrigo Duterte, nu at styrke båndene igen, efter USA tirsdag valgte en ny præsident.

Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, falder nemlig i bedre jord hos Duterte end den nuværende præsident, Barack Obama.

»Jeg vil gerne lykønske Donald Trump. Længe leve Trump. Jeg vil ikke skændes. Nu er Trump her.« sagde Duterte onsdag ifølge CNN.

Læs nærmere på: Jyllands-Posten

Skrevetd.  10-11-2016 22:00 10/11-2016 22:00 528  Fremvisninger 528 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.