Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, forlænger omstridt narkotikakrig
printer
Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, vil forlænge krigen mod landets narkotikahandel med seks måneder.

- Jeg indså ikke, hvor alvorligt problemet var, før jeg blev præsident, siger Duterte og tilføjer, at "selv om jeg ville, så ville jeg ikke kunne dræbe dem alle."

- Vi skal bruge mere tid til at få rettet op på det. Giv mig lidt forlængelse. Måske seks måneder, siger han henvendt til befolkningen.

Han henviser blandt andet til, at politiet har en liste over højtstående embedsmænd, som er involveret i narkotikahandlen.

FN, EU og USA samt en lang række menneskerettighedsgrupper har fordømt de filippinske myndighedernes fremfærd i narkokrigen. Den 71-årige præsident er blevet beskyldt for at krænke menneskerettighederne og begå forbrydelser mod menneskeheden.

Næsten to tredjedele af de dræbte er skudt og dræbt af ukendte gerningsmænd, mens resten er dræbt under legitime politioperationer.

Over 3500 mennesker er blevet dræbt under en hård kampagne, som blev indledt, da Duterte vandt præsidentvalget i maj. Det svarer til omkring 47 drab dagligt i de seneste 10 uger.

Læs nærmere på: Filippinsk præsident forlænger omstridt narkotikakrig (DR Nyheder)

Skrevetd.  19-09-2016 22:00 19/09-2016 22:00 551  Fremvisninger 551 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.