Se indlæg
 Udskriv debat
Flere udlændinge blandt de dræbte IS-krigere i Filippinerne
Admin
Islamisk Stat taber terræn i Syrien og Irak, men i fjernøsten kommer organisationen for tiden tætter og tættere på at vinde et egentligt fodfæste.

Den seneste uge har byen Marawi på Mindanao-øgruppen været genstand for voldsomme kampe imellem IS-krigere og regeringens sikkerhedsstyrker, som endnu ikke har genvundet kontrollen.

De militante islamisters indtog i byen har ifølge AFP sendt 200.000 på flugt og kostet 100 menneskeliv. I blandt de døde – viser det sig nu – er også flere udenlandske IS-tilhængere.

Det oplyser terroreksperten Rohan Gunaratna fra S. Rajaratnam School of International Studies i Singapore til The Sydney Morning Herald, der kalder Filippinerne for Islamisk Stats »epicenter« i regionen.

I blandt de dræbte er bl.a. fundet malaysiere, saudiarabere og indonesere samt en inder, yemenit og tjetjener, der altså var over 8.000 km. væk hjemmefra. Fundet af udenlandske statsborgere har skabt frygt for, at lokale sympatisører, som i Irak og Syrien, i stigende grad får hjælp ind udefra.

Oprøret i Marawi brød ud, da det filippinske militær ville anholde Isnilon Hapilon, der ifølge myndighederne er blevet udnævnt til Islamisk Stats leder på Filippinerne. Dét ansporede flere bevæbnede mænd til at indtage gaderne angiveligt bærende på det sorte IS-flag.

»Det der finder sted på Mindanao er ikke længere filippinske borgers oprør. Det har omdannet sig til en invasion af udenlandske krigere. De vil gøre Mindanao til en del af kalifattet,« sagde Jose Calida, landets øverste juridiske myndighed, forleden ifølge BBC.

Filippinerne har i flere år kæmpet mod et utal af oprørsgrupper fra landets muslimske mindretal, og over årene har det kostet tusinder af menneskeliv.

Læs nærmere på: Jyllands-Posten
Med venlig hilsen

Admin @ Filippinerne Portalen
www.filippinerne-portalen.dk
 
Spring til debat: